torsdag den 16. august 2012

New in; oversize striktrøjer



Var i dag i H&M og fandt her tre strik, som jeg bare elsker. Købte dem med vilje nogle størrelser større end jeg plejer, da jeg godt kan lide oversize. De to strik med bambi og mickey mouse kostede begge 199 kr hver, og den brune strik kostede 179 kr.
Købte desuden også nogle sorte strømpebukser, den lille hjælper til den franske grammatik og en sort fjällräven taske. Den helt store af dem, da jeg ikke ved, hvor mange bøger, jeg får på mandag.
Det var forresten helt mærkeligt at være i centeret, for de eneste der var der, var ældre mennesker, kvinder på barsel og så enkelte der havde fri/er arbejdsløse. Jeg tror helt seriøst, jeg var den eneste under 30 år.

Taske til penalhus

I dag var jeg på udkig efter et penalhus i strik, men kunne ikke finde et nogen steder, så da jeg kom hjem, kom jeg til at kigge på en taske, jeg engang fik i fødselsdagsgave af en klassekammerat, og det vel omkring 3 år siden, og så tænkte jeg, at det ligeså godt kunne bruges som penalhus, hvis man klipper stroppen af. Så det prøvede jeg, og jeg er mere end tilfreds med resultatet! På sidste billede hænger noget af stropperne på endnu, men dem har jeg altså fået af nu, og det er meget pænere når det er af. Jeg kan lave et indlæg omkring mine skolesager i weekenden måske. Men altså, der er meget plads og det er rigtig fint, så jeg er meget glad for mit nye penalhus. Det er vel egentlig det, man kalder ''do it yourself'', ikke? Men det må man vel gøre, hvis man ikke kan finde det i butikkerne.

fredag den 3. august 2012

Nyt tøj + fest




Hej igen. Jeg har været ude og shoppe i dag, fordi jeg fandt et gavekort på 1000 kr. da jeg pakkede mine ting i flyttekasser. Jeg har købt en trøje, som I kan se på de to øverste billeder, og den kostede 200 kr., en sort blonde nederdel, som i kan se på de to nederste billeder, og den kostede også 200 kroner. Begge fra Vero Moda. Så købte jeg bare en sort basic cardigan fra H&M og sådan et IQ-spil, som for øvrigt er helt vildt let. Jeg skal have nederdelen, trøjen og cardiganen på i aften, da jeg skal til en lille fest, som en fra min gamle klasse holder. Det egentlig mærkeligt at sige gamle klasse, især fordi jeg endnu ikke kan sige nye klasse, da jeg ikke har fået den af vide endnu. Men vi er en 11-12 stykker der mødes i aften til en lille fest. Det skal nok blive hyggeligt.

onsdag den 1. august 2012

Barndommens land

Lille mig
Den lille pige er min mormor, så de to andre er min oldemor og oldefar. 
Det er mig det sidder med musse-sutskoene. Blå cowboykjole, hvid trøje indenunder, hvide strømpebukser, blondt hår.
Hej alle sammen. I dag har vi ryddet op i vores kælderum, hvor der forresten var vand over det hele, så en del af vores ting er gået i stykker. Det jo bare vildt dejligt! Nå, men det var ikke det, indlægget skulle handle om. Vi fandt rigtig mange ting, fra da min søster og jeg var lille. Gamle billeder fra den legestue jeg gik i (Det nederste), billeder hvor min kusine prøvede sine fotografiske evner af (Det øverste), en masse børnebøger, som jeg stadig elsker. Troede faktisk ikke vi havde dem mere, så blev enormt lykkelig, da jeg så, de stadig var i blandt os! I blandt de bøger har jeg også fundet tegninger..... Hvor var jeg dårlig til at tegne, og så kunne jeg ikke engang stave til mit eget navn, haha. Ej, var også kun 2 år da jeg tegnede den tegning, hvor jeg prøvede at stave mit eget navn, så det er okay. Troede åbenbart det blev stavet ''Teaeai''.. Ha!
Af en eller anden grund lå der også et gammelt (MEGET GAMMELT) billede af min mormor sammen med hendes forældre. Tror det er fra omkring 1942, 1943.. Jeg lignede hende faktisk lidt, da jeg var lille, nu når jeg sidder og sammenligner vores billeder. Anyway, glæder mig meget til at vise hende billedet. Så fortæller hun sikkert en masse historier fra krigen, som jeg allerede har fået fortalt, men det glemmer hun altid, lol.
Nå, jeg vil pakke videre! Håber i vil læse med igen :)